Hvornår en billig vare bliver dyr

Kort svar: En billig vare bliver dyr, når den ikke holder, ikke passer eller ikke bliver brugt. Så er prisen pr. brug højere end på en dyrere vare, der bliver brugt hundrede gange. Det rigtige spørgsmål er derfor ikke hvad den koster, men hvor mange gange du tager den på.

Pris pr. brug er det tal der tæller

Prisen på mærkesedlen fortæller kun, hvad du betaler i dag. Det tal, der siger noget om økonomien, er prisen delt med antallet af gange, du faktisk bruger varen. En trøje til to hundrede kroner, der bliver brugt fire gange, koster halvtreds kroner pr. gang. En til tre hundrede kroner, der bliver brugt hundrede gange, koster tre kroner. Forskellen er stor, selv om den første så billigst ud.

Kort levetid er den almindelige årsag

En vare til hundrede kroner, der holder et halvt år, koster mere pr. brug end en til tre hundrede, der holder tre år. Det skyldes, at du skal købe den billige igen og igen, og hver gang lægger du både pengene og tiden til at finde en ny. Det gælder blandt andet bambusundertrøjer til herre, som bruges tæt på kroppen og vaskes ofte.

Forkert pasform betyder nul brug

Sidder en vare ikke rigtigt, ender den bagest i skabet, uanset hvor lidt den kostede. En trøje, der strammer over skuldrene, eller strømper, der glider ned i skoen, bliver valgt fra hver morgen. Så er prisen pr. brug i princippet uendelig. Mål derfor efter, før du køber, og tjek størrelsesguiden, også ved strømper til herre og dame, hvor skostørrelsen ikke altid siger det hele.

Komfort afgør om den bliver brugt

En vare, der kradser, trykker eller bliver varm og klam, bliver valgt fra, selv om den passer. De fleste tager det tøj på, der føles godt, og lader resten ligge. Derfor er komfort ikke en luksus, men en del af regnestykket. Se hvad andre faktisk vælger igen og igen i bestsellere til herre, hvor de mest brugte modeller samles.

Vask og pleje forlænger livet

Selv en god vare bliver dyr, hvis den bliver vasket forkert. Vask ved lav temperatur, vend tøjet på vrangen og undgå tørretumbleren, når du kan. Det skåner fibrene og holder formen. Lad være med at bruge skyllemiddel, som kan gøre stoffet mindre åndbart over tid. Små vaner ved vaskemaskinen kan give flere år ekstra, og det sænker prisen pr. brug uden at koste noget.

Hvornår billigt er godt nok

Der er situationer, hvor den billige vare er det rigtige valg. Tøj til havearbejde, maling eller flytning bliver alligevel ødelagt, og her giver det ikke mening at betale for lang levetid. Det samme gælder noget, du kun skal bruge en enkelt gang. Til det, du tager på hver uge, er regnestykket et andet, og her betaler kvalitet sig oftest tilbage over tid.

Sådan vurderer du levetiden på forhånd

Du kan ikke se levetiden direkte, men du kan se tegn på den. Kig på fiberindholdet og på, hvor meget elastan der er i. Mærk vægten af stoffet, og se efter om sømmene er lige og tætte. Hold stoffet op mod lyset, for et tæt strik holder typisk længere end et løst. Ingen af delene er en garanti, men sammen giver de et godt fingerpeg.

Et enkelt regnestykke før købet

Spørg dig selv, hvor mange gange om ugen du vil bruge varen, og hvor mange år du regner med, at den holder. Gang de to tal sammen, og del prisen med resultatet. Det tager et halvt minut og fjerner meget af tvivlen. Ofte viser det sig, at den dyrere model er den billigste, når den bliver brugt tit og holder længe.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan regner man pris pr. brug

Del prisen med antallet af gange, varen er brugt. Jo flere gange du tager den på, jo lavere bliver prisen pr. gang.

Hvornår er billigt godt nok

Til sjældent brug og til ting, der alligevel bliver ødelagt, som tøj til havearbejde eller maling. Her betaler lang levetid sig ikke hjem.

Kan man se levetiden på forhånd

Delvis, via fiberindhold, vægt og sømtype. Et tæt strik og lige sømme er gode tegn, men ingen garanti for, hvor længe varen holder.