Kemien i viskoseproduktion forklaret enkelt

Kort svar: Cellulosen fra planten omdannes til en opløsning ved hjælp af kemikalier, presses gennem fine dyser og hærdes i et syrebad. Derefter er den igen ren cellulose, bare i form af lange tråde, der kan spindes til garn og strikkes til stof.

Hvorfor der overhovedet bruges kemi

Cellulose kan ikke smeltes som plast. Varmer man den op, brænder den i stedet for at blive flydende. Den skal derfor opløses kemisk for at kunne formes til nye, lange fibre. Det gælder uanset om råvaren er bambus, træ eller en anden plante. Det er kernen i processen bag alle stofferne i bambus sweat til dame.

Fra plante til ren cellulose

Først skal cellulosen skilles fra resten af planten. Bambus eller træ hugges i små stykker og koges, så lignin og andre stoffer, der binder fibrene sammen, bliver fjernet. Tilbage er en hvid masse af næsten ren cellulose, som presses til plader. Pladerne er råvaren for fiberfabrikken og ligner mest af alt tykt, groft papir.

Cellulosen gøres opløselig

Pladerne behandles med natronlud, som får cellulosen til at svulme op og blive mere reaktiv. Derefter tilsættes kulstofdisulfid, der binder sig til cellulosen og gør den opløselig. Resultatet er en tyktflydende, gyldenbrun væske, som har givet viskose sit navn. Væsken modner et stykke tid og filtreres, før den er klar til næste trin.

Hvad der sker i badet

Opløsningen presses gennem dyser med mange meget små huller ned i et bad med fortyndet syre. Her reagerer kemikalierne, og cellulosen udfældes igen som lange, faste tråde. Trådene vaskes grundigt og tørres, og derefter er de klar til spinding. Kemisk er det nu cellulose igen, men molekylerne ligger ordnet på en ny måde.

Fra tråd til garn

De lange tråde kan bruges, som de er, eller skæres i kortere stykker, der spindes til garn ligesom bomuld. Tykkelsen afhænger af dysernes huller, og længden af, hvordan trådene skæres. Derfra strikkes eller væves garnet til stof, farves og efterbehandles. Det er i disse trin, stoffets vægt, blødhed og fald bliver bestemt.

Genanvendelse af kemikalier

Moderne anlæg genbruger en stor del af kemikalierne i et lukket system i stedet for at lede dem ud. Det gælder både lud, svovlforbindelser og vand. Det er en af de vigtigste forskelle mellem ældre og nyere produktion, og det afhænger af fabrikken, ikke af plantens art. Det gælder også produktionen bag varerne i sortimentet til herre.

Hvad der er tilbage i det færdige stof

Efter udfældning, vask og efterbehandling er fiberen cellulose. Kemikalierne er bundet i processen eller vasket ud undervejs. Det færdige stof testes typisk for rester af skadelige stoffer, og det er netop, hvad ordninger som Oeko-Tex kontrollerer. Se produktinformationen på varerne i bestsellere til dame, og vask altid nyt tøj før første brug.

Lyocell er en anden vej

Lyocell er en nyere metode, hvor cellulosen opløses direkte i et organisk opløsningsmiddel uden kulstofdisulfid. Opløsningsmidlet genanvendes i høj grad, og processen har færre trin. Fiberen bliver lidt stærkere og glattere. Både viskose og lyocell ender som ren cellulose, men vejen dertil er forskellig, og det samme er påvirkningen på omgivelserne.

Ofte stillede spørgsmål

Er der kemikalierester i det færdige stof

Færdigvasket stof indeholder ikke betydelige rester. Oeko-Tex tester netop for den slags, og en vask før første brug fjerner det sidste fra produktion og transport.

Er lyocell renere end viskose

Lyocellprocessen bruger et opløsningsmiddel, der i høj grad genanvendes, og den har færre trin. Hvor ren en viskoseproduktion er, afhænger meget af det enkelte anlæg.

Hvorfor lugter nyt tøj nogle gange

Oftest skyldes det rester af appretur, farve eller emballage fra lager og transport. Lugten forsvinder som regel efter første vask ved almindelig temperatur.