FSC®-certificeret tøj
FSC® er en anerkendt certificering, der sikrer ansvarlig skovdrift i alle verdens FSC-certificerede skovområder. Mærkningen stiller høje krav til alle aspekter af ansvarlig skovdrift. Både sociale, økonomiske og miljømæssige.
FSC® tager udgangspunkt i både natur og menneskers vilkår, for at sikre gode arbejdsforhold og skove fulde af liv.
Skovcertificeringen bygger på de samme 10 grundprincipper, uanset oprindelsesland. Derfor kan du altid føle dig tryg og sikker på at FSC®-mærkede produkter kommer fra ansvarlige kilder.
Copenhagen Bamboo har licensnummer FSC® N003469
Du kan se vores FSC®-certificerede produkter her: FSC®
Mennesker, natur og klima
Skove er enormt vigtige for hele planeten. For mennesker, natur og klima – ikke mindst for at bremse klimaforandringer. Derfor er FSC® et meget betydningsfuldt redskab i arbejdet med at beskytte skovområder til gavn for fremtidige generationer.
Gennem skovcertificeringen forhindrer FSC® afskovning, hvilket sikrer at verdens FSC-certificerede skovarealer bevares. De sikrer også gode forhold for dyreliv, biodiversitet, vandmiljø, oprindelige folkeslag og skovarbejdere.
Ligeledes arbejder de for at udbrede demokrati, lokal uddannelse og retten til kollektive overenskomster. Dette betyder også at FSC® faktisk bidrager til 14 ud af FN’s 17 verdensmål og den grønne omstilling. FSC®-mærkede produkter gennemgår strenge kontroller gennem hele forsyningskæden.
Fra skov til færdigt produkt. Hvert led i kæden indgår i et sporbarhedssystem, som sikrer at certificerede produkter kun består af materialer fra certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
LYOCELL BAMBUS
Lyocell er en bæredygtig produktionsmetode, hvor plantefibre omdannes til tekstilfibre via en kemisk proces i et lukket kredsløb. Modsat konventionelle metoder sikrer det lukkede kredsløb at intet spildevand kommer ud i naturen.
Restprodukter bliver også genanvendt i produktionen, som desuden er mindre energikrævende. Bambus er i sig selv en både bæredygtig og økologisk plante, da der hverken skal bruges pesticider eller kunstig vanding ved dyrkning af bambus. Men bambus er også en hård græsart og skal derfor nedbrydes og omdannes til rå cellulose inden det kan blive forvandlet til dejlig blødt stof.
Fibrene nedbrydes med hjælp af et organiskt non-toxic opløsningsmiddel, methylmorpholin N-oxid (NMMO). Lyocell-metoden sørger for at hele 99.7% af restprodukterne genanvendes. I modsætning til de konventionelle metoder, hvor intet bliver genanvendt. Derfor er Lyocell bambus et ansvarligt valg til fremstilling af tekstiler i bambus.
OEKO-TEX®-certificeret tøj
OEKO-TEX® gør det muligt for alle at træffe ansvarlige beslutninger og beskytte vores naturressourcer. OEKO-TEX®-certificeringen sikrer at alle komponenter i et produkt er testet 100% fri for sundhedsskadelige stoffer og kemi.
Det gælder alt fra selve stoffet til sytråde, knapper, lynlåse og andet tilbehør. Derfor kan du føle dig tryg i at OEKO-TEX®-mærket tøj er sikkert at bruge og ikke er skadeligt for menneskers helbred. Certificeringen består af en lang række globalt standardiserede kriterier som hvert komponent skal opfylde for at blive godkendt.
Alle kriterier opdateres mindst én gang årligt på baggrund af ny viden eller nye lovkrav. Testene udføres af neutrale og uafhængige OEKO-TEX®-institutter i hele verden. Institutterne udsteder også certifikater til de varer, der lever op til kravene.
Ingen skadelige kemikalier
OEKO-TEX® Certificeringen har fokus på kundetillid og produktsikkerhed. Det er altafgørende for at man som forbruger skal kunne vælge sikre og ansvarlige produkter, uanset hvor de kommer fra.
Mærkningen fokuserer også på bæredygtighed og transparens, hvilket afspejler sig i deres forskellige standarder. De har udarbejdet standarder til alt fra producenter, produktionsfaciliteter, farvestoffer og kemikalier til færdige tekstiler og læder.
Standarden der bruges til certificering af tøj og alle typer af tekstiler hedder Standard 100. Alle Copenhagen Bamboo produkter er OEKO-TEX® Standard 100-certificerede.
GENANVENDELIGT MATERIALE OG INDPAKNING
Vi bruger altid 100% genanvendelig plast eller pap fra ansvarlige kilder til fremstillingen af vores emballage. Det er enormt vigtigt for os at den emballage vi bruger, i lighed med vores tøj, er dokumenteret ansvarligt.
Det er vores og din sikkerhed for at indpakningerne er lavet under ansvarlige forhold.