Praktikant til SoMe og Online Kommunikation hos Copenhagen Bamboo

Elsker du sociale medier og brænder du for online kommunikation? Er du i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, markedsføring eller branding – og ønsker du at få praktisk erfaring i en gazelle-virksomhed i vækst? Så har vi måske den perfekte praktikplads til dig!

Hvem er vi?
Hos Copenhagen Bamboo ApS driver vi både vores eget tøjmærke, Copenhagen Bamboo, og multibrand-webshoppen bambustøj.dk. Vores tøj er designet med fokus på komfort, bæredygtighed og høj kvalitet – og vi sælger til kunder i hele Danmark og EU via vores to webshops.

Vi er stolte af at være en gazelle-virksomhed, og med base i vores nye lokaler på Aage Knudsens Strøg 33, i Rødovre, arbejder vi dedikeret på at vækste vores webshop, bambustøj.dk, som er vores primære salgskanal, samtidig med at vi udvikler og styrker vores eget tøjmærke, Copenhagen Bamboo.

Hvad indebærer praktikforløbet?
Som praktikant hos os vil du få en unik mulighed for at præge vores digitale tilstedeværelse og arbejde med spændende projekter inden for sociale medier, online kommunikation og E-Commerce. Du vil blive en vigtig del af vores lille team og få grundig oplæring, sparring og ansvar for dine egne opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere:

  • Daglig drift og opdatering af vores sociale medieplatforme (primært Facebook og Instagram).
  • Opsætning og optimering af annoncer via Meta Business Suite (oplæring kan finde sted).
  • Udvikling af engagerende indhold, kampagner og opslag, der skaber interaktion og øger salget.
  • Design og optimering af nyhedsbreve, kampagnemateriale og mailflows (Klaviyo).
  • Visual merchandising og løbende optimeringer på vores webshops (bambustøj.dk og copenhagenbamboo.com).
  • Upload og opdatering af produktbilleder samt optimering af tekster på vores to webshops.
  • Indhentning og organisering af billedmateriale fra vores samarbejdspartnere.
  • Eventuel produktion af videoer og Insta Stories.
  • Hjælp til løbende forbedringer og opdateringer på begge webshops.
  • Ad hoc-opgaver, der matcher dine interesser og kompetencer.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, branding eller digital markedsføring.
  • Har flair for at skabe engagerende indhold og forståelse for, hvad der virker på sociale medier.
  • Er struktureret, selvstændig og tager initiativ til nye ideer og løsninger.
  • Har gode skriftlige kommunikationsevner og en kreativ tilgang til opgaver.
  • Har interesse for tøj, trends og bæredygtighed.
  • Har kendskab til Photoshop og Shopify, ellers kan oplæring finde sted.
  • Har mod på at lære nye ting og lyst til at arbejde i en vækstvirksomhed.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En praktikplads i en lille, dynamisk og innovativ virksomhed med højt til loftet.
  • En spændende hverdag med mange varierende opgaver og mulighed for at præge vores online tilstedeværelse.
  • Mulighed for at få ansvar for egne projekter og udvikle dine kompetencer inden for SoMe og e-commerce.
  • En arbejdsplads med gratis frokostordning og fleksible arbejdstider.
  • Erfaring fra en gazelle-virksomhed, der både driver en multibrand-webshop og et tøjmærke.

Praktiske oplysninger:

  • Praktikken er ulønnet og tilpasses dit studie.
  • Vi forventer ca. 37 timer ugentligt, men vi er fleksible ift. dine studiemæssige behov.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt.

Lyder dette som noget for dig? Send din ansøgning og dit CV til bogi@copenhagenbamboo.com med emnet "SoMe Praktikant". Har du spørgsmål, kan du kontakte Bogi Øregaard på samme mail eller på tlf. +45 71 94 98 88.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kurv

Din kurv er tom

Shop nu